Motorattest / Kørekort

Pr 1. juli 2025 bliver det obligatorisk for borgere at anvende den digitale lægeattest  i forbindelse med ansøgning om kørekort -  medmindre en borger er fritaget for digital selvbetjening.

Færdselsstyrelsen har derfor digitaliseret lægeattesten for kørekort.

Lægeattest til kørekort finder du på borger.dk.

Når du har udfyldt 1. side af motorattesten på Borger.dk, sendes denne elektronisk til lægehuset.  HUSK at ansøge i den kommune, hvor du tager kørekort. 

Når motorattest er sendt elektronisk fra Borger.dk, da kan man kontakte lægehuset mhp. tid til at udfylde resten af motorattesten sammen med lægen.

Tid til motorattest bestilles ved sekretær mellem kl. 10-12. 

Der er ca. 1 måneds ventetid på at få lavet motorattest. 

Der er ikke længere fotokrav til attesten. 

Hvis du bruger briller eller kontaktlinser ved bilkørsel, skal disse medbringes. Politiet forlanger synstest både med og uden briller/linser, så evt. linser skal kunne fjernes og evt. isættes igen. 

Pris for motorattest er kr. 500,- .

Lægehuset tager imod Mobile-pay eller dankort (ikke VISA electron eller Mastercard)  Vi tager ikke imod kontanter.

 

NYE REGLER FOR KØREKORTFORNYELSE

Fra d. 1. juli 2017 skal borgere over 75 år ikke længere bruge kørekortsattest til fornyelse af  kørekortet pga. alder, men skal blot henvende sig på borgerservice mhp. fornyelse.

 

BETALING
Betaling i forbindelse med sygemeldinger, rejsevaccination og kørekortsattest mv. kan ske med Dankort eller mobil-pay.